I Slagelse Kommune tilbydes fællestræning til kræftramte.Tilbuddet er blevet populært, fordi træningen opleves som et frirum og friskt pust i hverdagen. Hver tirsdag og fredag møder kræftramte borgere i alderen slut 20’erne til midt 80’erne op i Aktivt Velvære på Rytterstaldstræde 5, 4200 Slagelse for at træne i en time sammen med vores fysioterapeuter Signe og Trine.
Fælles for dem alle er, at de har været eller er i gang med kræftbehandling. I Slagelse Kommune tilbydes borgere, som har fået konstateret kræft eller netop har afsluttet et kræftforløb individuelle samtaler, fysisk træning og temamøder som en del af kræftrehabilitering.
Mulighed for at koble sig af og på.
Efter fællestræningen tilbyder Slagelse Kommune hver 2. tirsdag oplæg med fagpersoner. De øvrige tirsdage efter fællestræning er der café med medarbejdere fra Kræftens Bekæmpelse. Man kan sammen med Sundhedskoordinatoren aftale, om man ønsker at deltage i både fællestræning, oplæg og café eller kun en af delene.
Kontakt Sundhedskoordinatoren Maria Møller Petersen på tlf. 58 57 91 11 for mere information eller læs mere her.