spørgsmål
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke klamper skal man bruge til sine cykelsko for at spinne i salen?
Klamper af mærket ”LOOK” kan benyttes. Mærket ”SPD” kan også benyttes, men sidder dog ikke lige så godt fast.
Kan man træne i centeret, hvis man er under 15 år?
Aldersgrænse for træning i Aktivt Velvære er som udgangspunkt 15 år. Er du under 15 år, kan du rette henvendelse til Claus Bøgild på tlf. nr.: 20276519, som foretager en individuel vurdering.
Kræver det nogen speciel form at deltage i Bootcamps eller andre holdforløb?
Nej. Vi har både Bootcamps for mænd, kvinder samt mixede hold. Herudover har vi også opstartsprogram, hvor du træner individuelt med en personlig træner. Vores Bootcamps er for alle, hvad end ens mål er. Trænerne guider dig til bedre kondition, blive fysisk stærkere og herudover er Bootcamps med til at skabe gode relationer mellem holddeltagerne.
Skal man have noget med, når man skal træne i Aktivt Velvære?
Man skal altid medbringe indendørssko samt et lille håndklæde, der kan benyttes som ryglæn på maskinerne. Herudover skal man være iført badetøj, når man benytter dampbad og sauna. I saunaen medbringes desuden et håndklæde til bænken. Mænd skal medbringe T-shirt med eller uden ærmer, da tanktop/brydertop ikke er tilladt i centeret.
Skal man booke tid for at få lavet en kropsanalyse (vejning)?
Nej. Til en alm. vejning skal du ikke booke tid. Du kan til enhver tid komme forbi centeret og få lavet en kropsanalyse (vejning). Henvend dig i receptionen – dette er kun for medlemmer.
Ønsker du vores Bioage Analyse som indeholder 3 test. (kropsanalyse, cardio test & flexibilitets test) skal der bookes tid i receptionen – det tager ca 30 min.
Får man bøde for at stå på venteliste til hold?
Nej. Der er ingen bøde, hvis man står på venteliste og ikke kommer på hold.
Er man sikret at komme på hold, hvis man er på venteliste dagen inden?
Nej. Vi opfordrer dog vores medlemmer til at være tålmodige, da ventelisterne har det med at rykke sig en del, så man for det meste ender med at komme på holdet.
Kan jeg melde mig ud via telefon eller i centeret?
Nej desværre, vi skal bruge en skriftlig udmeldelse. Udmeldelse skal derfor ske via email på udmeld@avpremium.dk. Her skal du oplyse dit navn og telefonnummer. HUSK du skal have en bekræftelse retur før du kan regne med gyldig udmeldelse.
Må man benytte cykelsalen, når der ikke er hold?
Ja, det må man gerne. Du er velkommen til at sætte dig ind og benytte cyklerne så længe du vil, når bare der ikke køre cykel hold, og du tørrer cyklen af, når du er færdig – så bliver vi glade!