saunagus

Saunagus i Aktivt Velvære

Hver tirsdag og torsdag kl. 19:00

Tirsdag er Tue gusmester og torsdag er Pia gusmester

Trænger du til at investere i lidt tid til dig selv? Saunagus er en udrensende, afslappende og opkvikkende oplevelse, hvor Gusmesteren fører dig igennem et sanseligt og beroligende univers.

Saunagus er en aromaterapi, hvor gusmesteren arbejder med æteriske olier på saunaens varme sten, samtidig med at håndklædet svinger oliens duft og varme rundt i saunaen. På den måde vil der dannes en behagelig afslappet stemning med mange forskellige og spændende dufte.

Vi anvender kun rene æteriske olier, som giver en mild duft med varierende virkning af slapning, ro, er udrensende, giver fornyet energi samt et stort velvære.

Vi har 3 sessioner, hvor der er en pause mellem hver session. I pauserne er der mulighed for at nedkøle kroppen. 

Tilmeld dig I receptionen eller på 58561797 – betaling foregår i receptionen på dagen inden gusen starter.

*Har du ikke betalt eller dukker du ikke op vil du blive opkrævet det fulde beløb
*Afbud til saunagus skal varsles senest 2 timer før holdstart 

Du skal selv medbringe håndklæde til at sidde på, drikkedunk og badetøj.

*TIP: Ta´ bad inden gusen – du for nemlig det maximale ud af olierne hvis du ikke bader med sæbe bagefter.

*Vigtig info: Gravide, personer med epilepsi, medicinbrugere og personer med hjerteproblemer, samt for højt/lavt blodtryk skal være særlig opmærksomme og skal rådføre sig med egen læge.

*Saunagus er kun for Aktivt Velværes medlemmer

PRISER:
Medlem i AV (uanset medlemskab) 75,-