GLA:D træning i Slagelse

Viden og træning
til hofte, knæ eller ryg.

GLA:D er et forskningsbaseret forløb med patientuddannelse, individuelt tilpasset træning og opfølgning. Målet er bedre funktion og større handlekraft i hverdagen.

GLA:D træning og fysioterapi i Slagelse
Forløb8 ugervejledt træning
Forside · Genoptræning · GLA:D træning i Slagelse

Det vigtigste først

Forstå smerterne.
Træn med en plan.

GLA:D står for Godt Liv med Artrose i Danmark. Aktivt Velvære tilbyder forløb for symptomer fra hofte og knæ samt GLA:D Ryg til mennesker med længerevarende eller tilbagevendende rygsmerter.

Forløbet kombinerer viden om smerter og belastning med superviseret træning. Øvelserne tilpasses dit niveau, og test ved start og afslutning gør udviklingen mere konkret.

To målrettede forløb

Samme princip.
Forskellige problemstillinger.

Fysioterapeuten hjælper med at afklare, om GLA:D passer til dig, og hvilket forløb der er relevant.

Hofte og knæ

Artrose og ledsmerter

Forløbet indeholder undersøgelse, to undervisningssessioner, otte ugers træning to gange om ugen og afsluttende test.

Ryg

Tilbagevendende rygsmerter

GLA:D Ryg kombinerer undervisning om smerter med 16 vejledte træningsgange og en plan for tiden efter forløbet.

Patientuddannelse

Viden du kan bruge

Du lærer om artrose eller rygsmerter, fysisk aktivitet, belastning og redskaber til at håndtere symptomer.

Opfølgning

Se udviklingen

Test og spørgeskemaer bruges til at følge resultatet og bidrager samtidig til større viden om behandling.

Sådan foregår det

Et forløb med
en tydelig begyndelse og afslutning.

GLA:D er mere end almindelig holdtræning. Undersøgelse, undervisning og opfølgning er en del af helheden.

01

Indledende besøg

Fysioterapeuten undersøger, tester og drøfter mål og startniveau med dig.

02

Undervisning og træning

Du får viden om din problemstilling og træner vejledt over otte uger.

03

Afslutning og plan

Udviklingen testes, og I taler om, hvordan du fortsætter efter forløbet.

Svar før du vælger

Det spørger
andre også om.

Skal jeg have en lægehenvisning?

Du kan deltage med eller uden henvisning, men pris og tilskud kan være forskellige. Receptionen kan forklare de aktuelle muligheder.

Kan Sygeforsikringen Danmark eller en sundhedsforsikring give tilskud?

mulighed for tilskud fra Sygeforsikringen Danmark og mulig dækning via sundhedsforsikring. Kontakt dit selskab før opstart.

Hjælper GLA:D alle med ryg-, hofte- eller knæsmerter?

Ikke nødvendigvis. En fysioterapeut skal vurdere, om forløbet passer til dine symptomer og dit funktionsniveau.

Detaljer og baggrund

Det hele
hører med.

Værd at vide

GLA:D Træning

Smerter i RYG? HOFTE eller KNÆ?

GLA:D er en forkortelse for “Godt liv med Artrose i Danmark”, som tager udgangspunkt i den nyeste forskning indenfor artrose (“slid” gigt)

Målet er at nedsætte smerter, forbedre funktion og øge livskvaliteten.

Læs mere herunder om vores 2 forskellige forløb eller på: www.glaid.dk

Information: Er du medlem af Sygesikringen Danmark, kan du også få tilskud herfra. Har du en sundhedsforsikring, så kan du undersøge om din sundhedsforsikring dækker forløbet.

For yderligere information og tidsbestilling kontakt receptionen på 58561797

HOFTE / KNÆ FORLØB

Smerter i hofte eller knæ?

Hvorfor træne ved artrose? (Specifik træning) * Træning forbedrer led stabiliteten * Træning forbedrer bevægelighed og funktion * Brusken har brug for passende belastning * Bruskkvaliteten kan forbedres ved træning * Træning mindsker smerte

Forløbet indeholder uddannelse (teoriundervisning) og et træningsforløb under vejledning af en fysioterapeut. Tilbuddet er for alle med symptomer på “slid” gigt i hofte- og/eller knæ Målet er at nedsætte smerter, forbedre funktion og øge livskvaliteten.

Forløbsbeskrivelse 1. Undersøgelse, skriftlig/mundtlig information om forløbet, testning og registrering i GLA:D – registret (Når man deltager i GLA:D – forløbet bidrager man til fremtidig forskning på området)

2. To undervisningssessioner, der indeholder læren om artrose (slidgigt), risikofaktorer, symptomer, behandling, træning/fysisk aktivitet og hjælp til selvhjælp. Dette betegnes som patient uddannelse der skal give dig den viden om artrose, der skal gøre dig rustet til et liv med “slid” gigt

3. 8 ugers træning to gange om ugen (tirsdag og torsdag kl. 14.00 – 15.00) Holdtræning anbefales da dette har vist sig næsten dobbelt så effektivt som hjemmetræning. Deltagerne instrueres i individuelt tilpassede træningsprogrammer

4. Opfølgning efter endt forløb – Test og Plan fremadrettet

5. Opfølgning efter 12 mdr. (elektronisk spørgeskema)

*Forløbet og træningen varetages af GLA:D – certificeret fysioterapeut

I Aktivt Velvære tilbyder vi GLA:D® Ryg til patienter med længerevarende eller tilbagevendende rygsmerter. GLA:D® Ryg er udviklet af forskere og behandlere på Syddansk Universitet.

Rygsmerter er noget de fleste mennesker oplever. Hos nogle er det lette, forbigående gener, mens andre er stærkt begrænsede i deres hverdag i årevis eller igen og igen. Smerter opstår, når du bliver udsat for større belastning, end de ressourcer du har. Det handler både om fysisk belastning på led og muskler, din måde at bevæge dig og om dine mentale belastninger i form af træthed eller bekymringer.

Behandling Der er videnskabelig dokumentation for god effekt af vejledt træning, generel fysisk aktivitet, manuel behandling og af at få viden om rygsmerter. GLA:D® Ryg bygger på nyeste viden og tilbyder viden om rygsmerter (patientuddannelse) og vejledt træning for at give dig redskaber til selv at kunne styre dine rygsmerter, også efter forløbet er afsluttet.

Forløbsbeskrivelse 1. Et indledende besøg hvor vi fastlægger dit startniveau for træning og drøfter dine mål

2. 2 gange undervisning om ryggen, smerter og hvad du selv kan gøre 16 gange vejledt træning over 8 uger

3. Et afsluttende besøg hvor vi tester hvor meget du har forbedret dig og drøfter din videre plan

4. Indsamling af oplysninger om hvordan det går dig i et register for at blive klogere på rygsmerter og rygbehandling

GLA:D® Ryg hjælper dig gennem viden om rygsmerter, træning & øvelser Vi underviser og vejleder dig ud fra et program, der er udviklet ved Syddansk Universitet, som vi målretter til dit behov. Du får en træningsdagbog med hjem med illustration af øvelserne. Din behandler sørger for at registrere undersøgelsesfund i GLA:D® Ryg registret.

Din opgave For at få optimalt udbytte af forløbet anbefaler vi, at du så vidt muligt deltager hver gang. Vi opfordrer dig til gradvist at være fysisk aktiv.

Du skal også være indstillet på, at træning muligvis vil forværre dine smerter en overgang. Endeligt er det en del af forløbet, at du besvarer spørgeskemaer, når du starter GLA:D® Ryg og igen efter 3, 6 og 12 måneder, så du bidrager til en større viden om rygbesvær.

Næste skridt

Få vurderet,
om GLA:D passer til dig.

Kontakt receptionen for information om opstart, henvisning, tilskud og aktuelle hold.

Find svarBliv medlem